Der er flere Juventus-spillere, der rygtes væk fra den italienske klub til sommer. En af dem, der rygtes væk, er Paulo Dybala, der har kontraktudløb i sommeren 2022. Der er nemlig forlydender om, at han i sommer afviste klubbens tilbud om en kontraktforlængelse.

LÆS OGSÅ: Medie: Manchester United øger interessen i Barcelona-stjerne

I Torino-klubben frygter man derfor, at han kan ende med at skifte kvit og frit. Som følge af dette, har de nu sat gang i et forsøg på at få noget for ham til sommer. Det rapporterer både La Gazzetta dello Sport og Tuttosport.

Tuttosport skriver, at Dybala med stor sandsynlighed kan ende med at indgå i en byttehandel med en stor europæisk klub. De skriver, at Juventus er villige til at bytte med Real Madrids Isco, mens man også vil overveje at bytte med Ousmane Dembélé fra bareclona eller Mauro Icardi fra Paris Saint-Germain.

Ikke nok med det, så er de også interesseret i João Felix fra Atletico Madrid, ligesom de er interesserede i at bytte med både Paul Pogba og Gabriel Jesus fra Manchester United. Det vidner naturligvis om, at den italienske klub tilsyneladende har intentioner om at prøve at indgå en byttehandel.

La Gazzetta dello Sport skriver dog, at det ikke er sikkert, at Juventus er nødt til at bruge Dybala i en byttehandel. De mener nemlig at vide, at både Liverpool og Tottenham også er interesseret i den 27-årige argentiner.

LÆS OGSÅ: Barca-stjerne er et varmt emne i Juventus

I denne sæson har han været hårdt plaget af skader i denne sæson, hvor det kun er blevet til 16 optrædener for Den Gamle Dame. I de 16 optrædener har han bidraget med tre mål og to oplæg.