Franck Kessié har været sat i forbindelse med flere klubber, men en af dem ønsker han i hvert fald ikke at skifte til.

Der har været en del rygter om, at Franck Kessié kan være på vej væk fra FC Barcelona, hvor han ikke har formået at etablere sig selv.

LÆS OGSÅ: Dusan Vlahovic har tilbudt sig selv til storklub

Til trods for, at det er mindre end et år siden, at Kessié blev hentet til Barcelona, kan han snart være fortid i den catalanske klub.

Den 26-årige midtbanespiller har ikke fået meget spilletid under Xavi, da den spanske træner har flere andre kandidater, som han foretrækker at trække på.

Derfor er han angiveligt ikke manden, der kommer til at stå i vejen for, at Kessié bliver enten solgt eller udlejet i dette transfervindue.

I de seneste dage har der været forlydender om, at Chelsea skulle være åbne for at hente ham til Premier League, men dette bliver næppe en realitet.

Dette skyldes, at Kessié ifølge 90min ikke har interesse i at forlade Barcelona til fordel for Chelsea.

LÆS OGSÅ: Medie: Raphinha åben for skifte til denne klub

Angiveligt skulle der være tale om en kort lejeaftale, der løber frem til sommer, hvilket også er en af årsagerne til, at Kessié ikke har interesse i det.