I kølvandet på en trist nyhed løfter den catalonske storklub sløret for endnu en trist meddelelse.

Det er ingens næse gået forbi, at Negreira-sagen mod Barcelona ligger og lurer i horisonten. 

Sagen stammer tilbage fra 2016-2018, hvor Barcelona skulle have betalt et svimlende beløb til firmaet DASNIL 95, der er ejet af Jose Negreira, som på daværende tidspunkt var en del af dommerkomitén. 

Og forleden dag så en ny historie dagens lys. 

For selvom de to mægtige spanske klubber Real Madrid og FC Barcelona altid giver garanti for underholdning på banen, så er det angiveligt ikke kun på banen, at de to mandskaber fremover skal dyste. 

Det står nemlig sort på hvidt, at Madrid-klubben er blevet godkendt som anklager i sagen, der er rettet mod FC Barcelona.

Men da Barca søndag aften tog hul på den næstsidste kamp i sæsonen hjemme mod Mallorca, så var det noget helt andet, der endte med at stjæle overskrifterne.

Barcelona Alejandre Baldé, der har bidt sig fast på venstrebacken, måtte lade sig udskifte efter blot 17 minutter, da han havde pådraget sig en skade.

Og senere søndag aften afslørede Barca, at han bliver sendt tidlig på sommerferie, som følge af ankelskaden. Desuden skriver de, at han forventes ude i seks til syv uger:

“FC Barcelonas medicinske stab har meddelt, at Alejandro Baldes ydre ledbånd i den højre ankel er delvist overrevet. Restitutionstiden for sådan en skade er formentlig mellem seks og syv uger”, lyder det fra klubben på deres hjemmeside.

Den offensive venstreback nåede i denne sæson at spille hele 43 kampe for den spanske storklub, men han må sande, at misse sæsonens sidste kamp mod Celta Vigo.

FC Barcelona kan trøste sig med, at de stensikkert vandt søndagens opgør med 3-0 over Mallorca.