Paris Saint-Germain formåede at hente sæsonens første trofæ, da man besejrede Olympique Marseille med 2-1 i Super Cup’en. Det må siges at være en god start på tilværelsen for Mauricio Pochettino, som først lige har fundet sig til rette i trænersædet på Parc des Princes.

LÆS OGSÅ: Koeman åbner op: Derfor spiller Riqui Puig ikke

Det var ingen ringere end Neymar, der skulle afgøre kampen. Han scorede på straffespark i kampens døende minutter, hvilket var en stor forløsning for verdensstjernen, som siden klubbernes sidste møde har haft et horn i siden på Álvaro González.

Neymar beskyldte González for at være racist, da de tørnede sammen i Ligue 1, og det var tydeligt at se, at stridsøksen ikke var blevet begravet.

Mauricio Pochettino sendte Neymar på banen i anden halvlegs midte, og der gik da ikke mange minutter, før Álvaro havde sendt Paris Saint-Germain-stjernen til tælling i græsset flere gange.

Det var derfor en storjublende Neymar, der scorede til 2-0. Det var dog ikke nok, og han derfor valgt at fortsætte krigen på Twitter, hvor han håner sin nye arvefjende.

”Mine forældre lærte mig at gå ud med skraldet,” svarede Álvaro på Neymars opslag på Twitter, der var rettet mod defensivspilleren. De to kamphaner har siden da fortsat mundhuggeriet.

”Men du glemte at vinde titler,” skriver Neymar tilbage.

LÆS OGSÅ: Neymar er ved at komme sig: Kan komme i aktion mod Barca

”Du vil altid være i skyggen af kongen,” svarer Álvaro igen, hvor han også vedhæfter et billede af Pelé.

”Og du i min. Jeg gjorde dig berømt. Det var så lidt, fænomen,” skriver Neymar slutteligt.