OB er i øjeblikket i en meget vanskelig situation, hvor de er meget tæt på nedrykning fra Superligaen. En mulig nedrykning har også vakt opmærksomhed uden for Danmarks grænser.

Ifølge fanmediet Stemmer fra Ådalen har den erfarne sportsdirektør Miguel Torrecilla tilbudt sine kompetencer til OB fra næste sæson. Det kunne måske være en idé at forsøge en anden linje, end den som den nuværende sportsdirektør, Björn Wesström, har lagt for dagen.

Spanieren har via danske mellemmænd kontaktet klubejer og bestyrelsesformand Niels Thorborg og udtrykt interesse i Björn Wesströms stilling.

OBs ledelse er angiveligt ikke helt tilfredse med Wesström, der ikke har fået lagt den rette strategi for overlevelse i Superligaen.

Miguel Torrecilla, som er 54 år, arbejder i øjeblikket som sportsdirektør i CD Everton fra Chile. Han har tidligere haft lignende stillinger i klubber som Real Betis, Sporting Gijon og Real Zaragoza.

Det er ikke første gang, Torrecilla er blevet kædet sammen med en dansk klub. I sommeren 2023 var der rygter om, at han var i forhandlinger med Brøndby, men dette blev afvist af Brøndbys ejer, Jan Bech Andersen.

Situationen i OB er tilspidset efter fredagens kamp mod Lyngby, hvor klubben valgte at fjerne et banner med kritik rettet direkte mod Björn Wesström. Banneret blev fjernet, da budskabet var personligt og negativt.

Allerede i morgen kan hele miseren blive endnu værre for OB, hvis Vejle vinder deres kamp over Lyngby. I det tilfælde vil OB have endda meget svært ved at redde sig i Superligaen.