Den danske landsholdsstjerne Morten Hjulmand har god grund til at smile for tiden. Han har nemlig løftet sløret for en stor nyhed.

Morten Hjulmand fik sin debut for det danske landshold, da de i september tørnede sammen med San Marino. Desuden fik han også spilletid i de to seneste kampe mod Slovenien og Nordirland.

Det er dog ikke kun på banen, at der er sket noget nyt for Hjulmand. Han har bestemt også ting udenfor banen, der giver grund til at glæde sig.

Det har han og hans partner Emilie Sofie Nissen afsløret med et opslag, der er blevet delt på begge deres profiler på Instagram. Her afslører parret, at de ikke længere er kærester. Det betyder dog ikke, at de er gået fra hinanden. Derimod er de blevet forlovet.

På Instagram viser Emilie Sofie Nissen også sin nye ring frem, ligesom parret har delt et billede, hvor de fejrer deres forlovelse med et kys.

“Ikke bare en almindelig 1. december – kan ikke vente med at bruge livet med dig,” står der i opslaget, som er blevet delt på begge deres profiler på Instagram.

Det vides ikke, om det er planen, at det kommende bryllup skal holdes i Danmark eller ej. Parret bor til dagligt i Lissabon, da Hjulmand spiller i Sporting, der har hjemme i den portugisiske hovedstad.

Inden da spillede han for Lecce i Serie A, hvor han havde stor succes. Det førte til interesse fra Sporting, der besluttede at betale 150 millioner kroner for at hente ham til Portugal.

Hans karriere startede dog i ungdomsafdelingen i FC København, inden han skiftede til østrigske Admira Wacker i 2018. Her spillede han i tre år, inden han igen skiftede til en ny adresse. Denne gang i Italien. Hans nuværende kontrakt med Sporting løber frem til sommeren 2028.