Det påståede transfermål for både Liverpool og Manchester United, David Brooks, har udtalt, at han er desperat efter at vende tilbage til Premier League, efter Bournemouth rykkede ned i sidste sæson.

Den walisiske spiller har været angivet som et transfermål for Premier Leauge-klubberne Liverpool og Manchester United i sommerens transfervindue, da ingen af de to klubber havde succes med at skrive kontrakt med Jadon Sancho fra Dortmund.

Brooks blev dog på Vitality Stadium, og er nu tilbage i startopstillingen, efter igen at have været skadet. Et skifte til Old Trafford eller Anfield ville tilsyneladende tiltale Brooks, men den 23-årige håber dog også at gøre comeback i Premier League med Bournemouth.

“At være i Premier League… Jeg havde en hel sæson og blev så skadet. Fra mit synspunkt, var det en anelse for kort,” fortalte han til Bournemouth Daily Echo.

“Jeg var skuffet over, at jeg ikke rigtigt kunne medregne sidste år, så jeg er desperat efter at vende tilbage i Premier League. Og forhåbentlig er det med Bournemouth,” fortalte han, og fulgte op:

“Alle ønsker at spille på de store, fine stadioner. Vi arbejder alle sammen hen mod dette, og med det hold, vi har, har vi en rigtig god chance.”

“Jeg tror, at hvis du spurgte enhver på holdet, hvor vi vil være i slutningen af året, tror jeg virkelig, at vi vil rejse os, og vi vil være blandt eller omkring de automatiske pladser.”

Brooks har spillet fem kampe for Bournemouth på tværs af alle turneringer i denne sæson. Han har endnu ikke sendt bolden i mål eller leveret et oplæg.

Spørgsmålet er, om han forbliver i Bournemouth, eller et tilbud fra Manchester United eller Liverpool ville være for fristende.