Liverpool har meldt sig ind i kampen om at hente Manchester United-stjernen til sommer.

Marcus Rashford er havnet på radaren i Liverpool, da de er opmærksomme på hans situation i Manchester United. Angiveligt har The Reds ‘gjort det kendt, at de er interesseret’ i angriberen.

Den 24-årige angriber siges at overveje sin fremtid på Old Trafford, da han har haft svært ved at finde sit niveau. Det har medført, at han er blevet kædet sammen med en række klubber i de seneste uger.

Ifølge Manchester Evening News har Barcelona ‘udtrykt interesse’ for at hente den engelske landsholdsspiller, men Liverpool holder også øje med hans situation på Old Trafford.

Rashford har dog angiveligt ikke planer om at forlade De Røde Djævle, selvom det ikke er gået godt for ham på det seneste. Derfor håber han på, at klubben vil åbne forhandlinger om en ny langsigtet kontrakt.

Hans nuværende kontrakt med Manchester United løber frem til juni 2023, men i denne kontrakt er der en option på en etårig forlængelse, som United kan udløse.

Rashford har scoret fem mål og lagt op til yderligere to oplæg i 26 kampe i denne sæson. Generelt har hans niveau ikke været, hvad det har været før i tiden, hvilket har ført, at Ralf Rangnick i høj grad har valgt at spille Anthony Elanga i stedet.