I en rigtig flot kamp mod Manchester Citys U23-hold beviste den unge Facundo Pellistri igen, at han er en spiller, der er værd at holde øje med. Han viser nemlig, at han bliver ved med at udvikle sig med U23-holdet.

LÆS OGSÅ: Tidligere Manchester United-profil: “Klubben bør kappe alle bånd”

Han har scoret tre mål i de seneste tre kampe, mens hans overordnede niveau synes at blive bedre og bedre. Han har ikke haft mere end en håndfuld kampe for reserverne på det seneste, men man har tydeligt kunne se, hvad han er i stand til.

Han har flere gange bevist, at han er en intelligent spiller, der særligt formår at sætte skub i spillet, når bolden er ved hans fødder. Han er i stand til at foretage gode, hurtige beslutninger, og i de fleste tilfælde viser det sig at være de rette.

Det tog ganske vist et par kampe, før Pellistri for alvor begyndte at vise, hvad han er i stand til, men nu har han dog bevist, hvad der er årsagen til, at Ole Gunnar Solskjær og Manchester United-ledelsen ser meget positivt på ham.

LÆS OGSÅ: Bruno Fernandes svarer på forsvars-opslag på Instagram

Ligeledes er der en lang række Manchester United-fans, der kræver, at den 18-årige Pellistri får sin debut for førsteholdet.