Erling Haaland har kurs mod en ny kontrakt med Manchester City, selvom det er ganske få måneder siden, at han skrev under på sin nuværende kontrakt.

Den engelske klub skulle være klar til at rive Erling Haalands kontrakt over og give ham en ny, hvis han fortsætter med at score mål, som han gør nu, skriver Daily Star.

LÆS OGSÅ: Erling Haaland i stor investering: Sikrer bedre restituering

Den 22-årige Haaland tjener allerede 3,1 millioner kroner om ugen, hvilket gør ham til klubbens bedst betalte spiller på niveau med midtbanespiller Kevin De Bruyne.

Nu har en kilde tæt på den engelske klub dog afsløret, at de ikke er afvisende overfor at give ham en bedre kontrakt allerede i maj næste år.

Det er dog ikke sikkert, at han får en direkte lønforhøjelse, men hans kontrakt kan også ende med at blive forbedret i form af bonusser mv.

LÆS OGSÅ: Ter Stegen sætter imponerende rekord

Beslutter de sig for, at de ikke ønsker at bryde deres nuværende lønstruktur, forventes det, at han får en ny kontrakt med bedre og flere bonusser i stedet.