Manchester City er klar til at give Erling Haaland en ny kontrakt, da de vil sikre, at han ikke forlader klubben til fordel for Real Madrid.

Manchester City vil sikre, at de ikke mister Erling Haaland, der i de seneste måneder har været kædet sammen med et skifte til Real Madrid.

For at sikre, at det ikke sker, skulle den engelske klub være klar til at give ham en ny og forbedret kontrakt. Det skriver The Sun.

Ifølge det britiske medie drejer det sig om, at man i City er bekymrede for, at Real Madrid vil gøre et reelt forsøg på at hente den norske stjerne.

Tidligere har det været fremme, at der skulle være en frikøbsklausul i Haalands kontrakt, der skulle gøre det muligt at købe ham fri for 200 mio. euro.

Flere medier har dog rapporteret, at denne klausul er blevet gjort ugyldig, efter Guardiola har forlænget sin kontrakt med klubben.