Ikke meget tyder på, at Barcelona vinder kampen om Jules Koundé. Derfor har de nu udset sig et alternativ.

Barcelona har været ivrige efter at hente Jules Koundé denne sommer. Til trods for dette, ser det ud til, at de taber transferkampen.

LÆS OGSÅ: Barca-stjerne afviser tilbud fra PL-klub

Chelsea har nemlig også vist stor interesse i at hente den franske forsvarer.

I de seneste dage har et skifte til Chelsea nærmet sig med hastige skridt, selvom Barcelona fortsat kæmper om hans underskrift.

Ifølge Marca har den catalanske klub dog set i øjnene, at de ikke er garanteret at vinde transferkampen. Derfor har de set sig om efter alternativer.

Mere konkret skulle de være begyndt at se i retning af Villarreal. Her spiller Pau Torres nemlig, og han ses som et godt alternativ til Koundé.

LÆS OGSÅ: Avis: Derfor holder ejendomsselskab Martin Braithwaite i Barcelona

Problemet er dog, at Villarreal kræver mindst 446 mio. kr. for ham. Faktisk har Tottenham allerede budt 409 mio. kr., men dette bud var Villarreal hurtige til at afvise.