Medie: Crystal Palace og Juventus slås om angriberen Christian Kouame

Date:

Både englænderne og det italienske tophold har et godt øje til Genoas angrebstalent fra Elfenbenskysten. 

Christian Kouame skiftede fra Serie B-klubben Cittadella til Genoa i sommer, men den 21-årige afrikaner har allerede imponeret og gjort sig bemærket hos sportchefer i flere italienske og europæiske klubber.

Som Hitc skriver, så er både Juventus og Crystal Palace lune på angriberen, og spørgsmålet er, om han også spiller i den norditalienske midterklub i næste sæson. Han har indtil videre scoret 4 mål og har 4 assists i Serie A.

Kouame er hurtig, direkte og dygtig i luften – egenskaber, som mange klubtrænere kan bruge på holdet.

Han er også blevet rygtet til Napoli, og den unge angriber fra Elfenbenskysten skulle have et prisskilt på små 200 millioner kroner hæftet på sig. 

Hvis Crystal Palace ender med at punge det beløb ud for spilleren, vil han være det tredjedyreste indkøb i klubbens historie.

Den franske forsvarspiller Mamadou Sakho kom til Londonklubben fra Liverpool i 2017 for cirka 220 millioner kroner, mens den belgiske angriber Christian Benteke skiftede til klubben for cirka 230 millioner kroner i 2016. 

Genoas direktør Giorgio Perinetti fortalte i januar måned, at klubben havde været i dialog med Napoli om et eventuelt salg af angriberen, ligesom han sagde, at mindst to Premier League-klubber var interesseret i spilleren.

Genoa ligger i øjeblikket nummer 13 i Serie A. I weekenden vandt Genoa 2-1 over Lazio på hjemmebane. Kouame kom dog ikke på måltavlen.

I sidste sæson endte klubben som nummer 12. I 2018 hentede Genoa den tidligere italienske landsholds- og Fiorentina-træner, Cesare Prandelli.

Andre Artikler

Kollapsede mod PSG: Nu kommer Pep Guardiola med stor indrømmelse

Manchester City står midt i en turbulent periode, hvor både spil og resultater har sat dem under stort...

De røde korts konger: Spillere med flest udvisninger i Premier League siden 2000

Premier League er kendt for sit intense og fysiske spil, og gennem årene har flere spillere skrevet sig...

Manchester United kommer med nyt kæmpebud på Patrick Dorgu

Rygterne om Manchester Uniteds interesse i Patrick Dorgu intensiveres, og klubben skulle nu være klar med et nyt...

Manchester United i jagt på venstreback: Danske og Premier League-stjerne blandt mulighederne

Manchester United undersøger muligheden for at styrke truppen med en ny venstreback i januar. Ifølge ESPN har klubben...