Rasmus Højlund rygtes væk fra Atalanta til sommer, efter han for alvor har bevist sit værd på den store scene.

I de seneste måneder har det været på tale, at danske Rasmus Højlund kan være på vej væk fra Atalanta denne sommer.

Disse rygter har især taget fart på det seneste, efter den blot 20-årige angriber for alvor har vist sig frem på den store scene med fem mål i Danmarks to EM-kvalifikationskampe.

Nu skriver mediet Calciomercato, at det er Arsenal, der er favoritter til at hente Højlund til sommer, men de kan forvente konkurrence fra flere klubber.

Blandt andet lyder det, at Juventus også skulle være klar til at hente Højlund, der vurderes at koste omtrent 45 mio. euro (335 mio. kr.).

Ydermere har det britiske medie The Mirror rapporteret, at Manchester United skulle være i fuld gang med at forberede et bud på ham.