Angiveligt er der flere Premier League-klubber, der endnu ikke er færdige med deres transferaktivitet denne sommer. Som et resultat af dette, kan Real Madrid-angriber Marco Asensio ende med at forlade La Liga til fordel for Premier League.

LÆS OGSÅ: Solskjær udelukker: Han bliver ikke solgt denne sommer

Ifølge Todo Fichajes er der nemlig interesse for den 25-årige angriber fra både Liverpool, Arsenal og Tottenham. Fælles for alle tre klubber er, at de gør sig overvejelser om at hente ham allerede i dette transfervindue.

Såfremt en af de tre klubber skulle beslutte sig for at gøre alvor af deres interesse, bliver det dog næppe billigt. Den 25-årige offensivspiller har nemlig fortsat to år tilbage af sin kontrakt med den spanske storklub.

Netop derfor Real Madrid heller ikke villige til at sælge ham for enhver pris. Ifølge Todo Fichajes er de kun klar til at sælge, hvis der skulle komme et bud på minimum 40 millioner euro. Det er svarende til næsten 300 millioner kroner.

De tre Premier League-klubber er alle interesserede i den spanske angriber, om end ikke alle er lige konkrete.

Todo Fichajes skriver, at det er Arsenal, der er den af de tre klubber, der er den mest konkrete i deres jagt på Marco Asensio. Derudover er der også forlydender om, at Arsenal-træner Mikel Arteta skulle være en stor beundrer af Asensio.

Den spanske angriber har været rygtet væk fra Real Madrid hele sommeren, til trods for det faktum, at han selv har gjort det klart, at han har et ønske om at blive i den spanske hovedstadsklub.

LÆS OGSÅ: Braithwaite afviser tilbud: Ville være et skridt tilbage i karrieren

I og med, at der er kort tid til transfervinduet lukker, og der sandsynligvis skal en lukrativ aftale til at overbevise spilleren om et skifte, virker det usandsynligt, at han skulle være på vej videre denne sommer.