Jude Bellingham har i sinde at forlade Dortmund næste år, og han har en foretrukken destination.

Det er ikke nogen hemmelighed, at der har været et væld af spekulationer om, hvad fremtiden har at byde på for den kun 19-årige Jude Bellingham.

LÆS OGSÅ: Juventus vil sende Vlahovic til Atletico i byttehandel

Den engelske midtbanespiller er nemlig en af de mest eftertragtede spillere på markedet, hvorfor han er havnet på radaren i en lang række klubber.

Især i Premier League er der stor interesse for ham, da han her er på radaren i både Chelsea, Manchester United, Liverpool og Manchester City.

Hertil har der også været flere meldinger om, at Real Madrid skulle have et rigtig godt øje til den unge midtbanespiller.

Flere af klubberne vil dog blive skuffede over at høre, at han og hans familie ville foretrække et skifte til Liverpool. Det skriver det tyske medie Sport Bild.

LÆS OGSÅ: Engelsk storklub er favoritter til at hente Dumfries

Hvis et skifte til den engelske klub skal blive en realitet, skal de dog være klar til at betale en høj pris. Efter sigende kan han ende med at koste op mod 150 millioner euro.