Ifølge det tyske medie Sky Sports Germany har Manchester United øjnene rettet mod flere angribere fra Bundesligaen. De skulle nemlig angiveligt have et mål om at forstærke deres angrebskæde til sommer, og i denne forbindelse er der to Bundesliga-angribere, der er blevet nævnt som potentielle transfermål for De Røde Djævle.

LÆS OGSÅ: Officielt: Manchester United har forlænget kontrakten med stortalent til 2025

Ole Gunnar Solskjær har selv givet udtryk for, at han holder et tæt øje med det norske talent Erling Haaland i Borussia Dortmund. Ifølge Sky Sports skulle der dog være tale om mere, end at han blot holder øje. Mediet skriver nemlig, at den norske angriber er nummer et på ønskelisten hos The Red Devils.

De er dog godt klar over, at de langt fra er de eneste, der har interesse i at sikre sig Erling Haalands underskrift. Derfor har de også en plan, hvis det skulle ske, at han ender med at skifte til en anden klub.

Hvis de ikke kan hente Erling Haaland, skulle det ifølge Sky Sports være Eintracht Frankfurts André Silva, der står som næste mulighed på listen. Han er bestemt også et billigere alternativ, da han efter sigende kan hentes for 30 millioner euro. Heller ikke her er de dog alene om interessen, da Atlético Madrid også skulle være interesserede i portugiseren.

LÆS OGSÅ: Gary Neville forarger: United-forsvarer ville være bedre i Liverpool

I denne sæson er det blevet til 15 mål i den tyske Bundesliga for Erling Haaland. Det er en imponerende bedrift, men faktisk overgås den af André Silva, der står noteret for 18 mål i Bundesligaen i denne sæson.