Manchester United-manager Ole Gunnar Solskjær kunne efter gårsdagens opgør mod Crystal Palace fortælle, at han er nervøs. Det kom efter, at Manchester United igen leverede en sløj indsats, hvor man ikke formåede at score.

LÆS OGSÅ: De Gea-fravær i United: Gary Neville varsler stor beslutning

Det er blevet en tilbagevendende tendens hos De Røde Djævle, og det kan ende med at koste dem dyrt, mener Manchester United-legenden, Gary Neville.

Hvis man går ti spillerunder tilbage, kunne man finde Manchester United på førstepladsen. De ligger nu på andenpladsen med Manchester City på første, hvor de har hele 14 point op til ærkerivalerne.

Det fortæller noget om, at Ole Gunnar Solskjærs mandskab smider alt for mange point. Og det betyder, at de åbner døren for de andre klubber, der ønsker at slutte i top fire i Premier League i denne sæson.

“United ser helt færdige ud. Deres kropssprog er dårligt, og de ser drænede ud. Jeg troede faktisk, at der var fremskridt gennem de seneste uger, og at man kunne sikre sig en andenplads med tre points mod Palace, men lige nu gør de det svært for sig selv,” siger Neville til Sky Sports.

LÆS OGSÅ: Solskjær antyder problem med Bruno Fernandes

“Hvis du så denne kamp som Chelsea- eller Liverpool-spiller, må du i den grad have tænkt, at man havde en god chance for at slutte over United. Det var en dårlig aften for United og en præstation, som var ligeså kedelig som under Van Gaal og Mourinho.”