Real Madrid har tirsdag bekræftet på deres hjemmeside, at man har ansat Carlo Ancelotti, som indtil nu har gjort sig til i Everton i Premier League, hvilket dog naturligvis betyder, at han kommer til at forlade The Toffees, som han har stået i spidsen for i halvandet år.

LÆS OGSÅ: Officielt: Agüero skriver under med Barcelona

Carlo Ancelotti har sat sin signatur på en kontrakt, der er gældende de kommende tre sæsoner.

Er man La Liga-fan – eller Real Madrid-fan – så vil man være bekendt med det faktum, at Carlo Ancelotti såmænd før har stået i spidsen for Los Blancos. Han var nemlig manager fra 2013 til 2015, hvor han blandt andet var med til at vinde Real Madrids tiende Champions League-titel, også kaldt “La Decima”.

Ikke nok med det, så var han også med til at vinde den spanske supercup, den europæiske supercup, Copa del Rey samt VM for klubhold.

LÆS OGSÅ: United byder snart på Sancho: Vil gøre ham til klubbens næstdyreste nogensinde

Han blev dog alligevel fyret sidst på sæsonen i 2014/15, da han ikke formåede at sikre de samme resultater, han havde gjort i de tidligere sæsoner, hvor man ikke lykkedes med at genvinde Copa del Rey eller Champions League, ligesom også La Liga gik tabt.