Jude Bellingham er en eftertragtet herre, som Dortmund ønsker at beholde. Hvis det står til Premier League-giganterne fra Liverpool, forlader han dog snart Bundesligaen.

Jürgen Klopp siges at være stor fan af den 18-årige Jude Bellingham. Derfor skulle den tyske træner også være ivrig efter at hente ham til Liverpool. Og gerne allerede til sommer.

Klopp er ef den opfattelse, at Bellingham vil passe perfekt ind på Anfield. Af denne grund skulle han have bedt klubledelsen om at bringe ham til Liverpool. Det skriver The Sun.

Det blot 18-årige talent har gjort sig selv positivt bemærket, siden skifte fra Birmingham City til Dortmund i 2020. Dengang blev han hentet for 30 millioner pund (267 millioner kroner).

Liverpool skal dog ikke gøre sig forhåbninger om at hente ham til denne pris. Tværtimod har Bundesliga-klubben sat et prismærke på intet mindre end 100 millioner pund (892 millioner kroner) på Bellingham.

Dortmund håber nemlig på at kunne holde på Bellingham, hvis kontrakt løber frem til juni 2025. Derfor bliver det vanskeligt for Liverpool at realisere Klopps ønske, medmindre de er klar til at betale 100 millioner pund for englænderen.

Jude Bellingham i denne sæson fået 2896 minutter på banen fordelt på 34 kampe. I disse kampe er det lykkedes ham at bidrage med 6 mål og 12 oplæg.