PSG-præsident Nasser Al-Khelaifi har gjort det klart overfor potentielle købere af Mbappé, at han ikke er til salg. Derudover har han også understreget, at han ikke får lov til at forlade klubben gratis.

LÆS OGSÅ: Barcelona overvejer Serie A-midt som alternativ til Wijnaldum

Den 22-årige træder snart ind i de sidste 12 måneder af sin kontrakt for Mauricio Pochettinos hold. Efter sigende er der taget hul på forhandlingerne, men det har endnu ikke resulteret i en forlængelse af hans kontrakt.

Liverpool og Real Madrid menes at være blandt de klubber, der holder et nøje nøje med Mbappés situation. Flere medier har skrevet, at hans tid på Parc des Princes lakker mod enden, og at særligt Real Madrid er ivrige efter at sikre hans underskrift.

Det bliver dog ikke helt så let, som de måske havde håbet på, at det ville blive. Ifølge PSG-præsident Al-Khelaifi er klubben nemlig ikke klar til at sige farvel til den franske stjerne.

“Jeg vil være meget klar: Kylian Mbappé vil blive i PSG. Vi vil aldrig sælge ham, og han vil aldrig forlade os gratis,” sagde Nasser Al-Khelaifi til franske L’Equipe.

Mbappés holdkammerat Neymar har for nylig underskrevet en kontraktforlængelse med den franske storklub, men det har tilsyneladende ikke fået Mbappé til at føle sig presset. Som tingene ser ud nu, kan han derfor fortsat skifte på en fri transfer næste år.

LÆS OGSÅ: Barcelona-stjerne testet positiv for coronavirus

Den tidligere Monaco-spiller scorede 27 mål i 31 Ligue 1-kampe i sidste sæson, og vil sandsynligvis være en afgørende spiller for Frankrig under dette års EM. Franskmændene er desuden blandt favoritterne til at gå hele vejen.