Drengene fra Herning-klubben er ikke startet godt ud i Champions League. Deres åbningskamp bød blandt andet på en afklapsning på 4-0 mod Atalanta, og så blev der for nylig meldt ud, at Jesper Hansen var tvivlsom til kampen mod Liverpool tirsdag aften.

Jesper Hansen er dog at finde på holdkortet mod Liverpool, hvor FC Midtjylland har noget at bevise, når de tirsdag aften står på Anfield i Champions League.

Kan spillere på et højere niveau

Hvis man spørger bestyrelsesformanden i FC Midtjylland, så mener han, at der er et par spillere, der kan begå sig på højere niveau end den 3F Superligaen.

Rasmus Ankersen har nemlig forud for kampen udtalt, at han Jens-Lys Cajuste har potentialet til at spille i Premier League.

Det siger han til Goal.

“Han er en spiller, som vi fandt i den svenske anden division for et par år siden. Han spillede for Örgryte IS. Jeg synes, at han har potentialet til at spille i Premier League.”

Ikke den eneste

Rasmus Ankersen fremhæver dog ikke Cajuste som den eneste, hvor også Frank Onyeka får nogle rosende vendinger med på vejen.

“Vi har en meget talentfuld spiller, som hedder Frank Onyeka, som netop har fået debut på det nigerianske landshold. Han er en teknisk, hurtig og aggressiv midtbanespiller.”

Han tilføjer slutteligt:

“Der skal holdes øje med begge spillere. De er på en måde motoren på holdet.”

FC Midtjylland har forud for aftenens kamp på Anfield nul point i deres gruppe, hvorfor en sejr i aften ville hjælpe gevaldigt. Det bliver dog en svær opgave for mandskabet, hvor Jürgen Klopp ikke har tænkt sig at gå let til dem.