I manges øjne er kampen mod Everton knald eller fald for Ole Gunnar Solskjær. De kom ind til kampen med to nederlag mod Arsenal og Instanbul Basaksehir. Det er derfor alt eller intet, mener mange af klubbens fans.

Solskjær er startet med Scott McTominay og Fred, selvom han modtog stor kritik for netop dette, da de tabte til Arsenal.

LÆS OGSÅ: Startopstilling: Manchester United vs Everton

Det var da også Everton, der kom bedst fra start, hvor den som altid stærke Dominic Calvert-Lewin, var lige ved at finde netmaskerne, men måtte i stedet se sit hovedstød gå over mål.

Det lykkedes dog Bernard at bringe Everton på 1-0. Bruno Fernandes har dog vendt kampen på hovedet.

United har vist karakter, hvilket mange fans er glade for. Det er dog ikke kun Uniteds fans, der er glade, for det er deres rivaler også.

LÆS OGSÅ: Solskjær om kritik: Vælter ikke som et korthus

#OleIn trender på Twitter efter første halvleg af kampen, eftersom fans af Liverpool, Arsenal, Chelsea og Tottenham ønsker at Solskjær skal blive i klubben, så Manchester United kan fortsætte deres middelmådighed.