Nu meldes han færdig i den danske storklub.

Det har været en blandet landhandel, når man har set den danske storklub i aktion, siden de tog hul på dette års udgave af 3F Superligaen.

Og selvom der er brugt mange millioner på at forstærke forsvaret i Brøndby IF, så har der ikke været meget at skrive hjem om.

Det har den unge svenske forsvarsspiller, Rasmus Wikström, dog ikke været en del af, da han har været langt fra spilletid.

Og det må være en af hovedårsagerne til, at han ifølge B.T. inden længe vinker farvel til vestegnen og i stedet drager hjem til Sverige.

Eftersigende skulle det være Mjällby, en klub fra Allsvenskan, der har udtrykt interesse i at hente Wikström, som tidligere har spillet for IFK Göteborg.

Selvom Wikström kun har haft én optræden i Superligaen for Brøndby, har han bevist sit værd under sin udlån hos Sønderjyske i 1. division. Her optrådte han i 28 kampe og nettede tre gange.

Med to år tilbage af sin kontrakt med Brøndby, står Wikström nu ved en skillevej i sin karriere, og det virker som det mest oplagte valg, at vinke farvel til Brøndby IF.