Efter at have taget sejren mod Aston Villa i deres opgør på nytårsdag, har Manchester United gjort sig fortjent til en 2. plads i Premier League.

LÆS OGSÅ: Manchester United og Liverpool kæmper om transfermål

Nu er Ole Gunnar Solskjær nødt til at udnytte det momentum, som har bragt De Røde Djævle på samme pointniveau som Liverpool. Det kan han gøre på flere måder, men en af måderne er ved at bringe nye spillere til klubben.

Han holder dog ikke blot øje med spillere, der potentielt kan blive bragt til klubben. Han har nemlig også givet udtryk for, at der er spillere, han er villig til at skille sig af med. Mere specifikt er han villig til at sælge fire spillere, der alle er i overskud.

Ifølge The Athletic, som er blevet citeret af Daily Express, er der tale om Sergio Romero, Marcus Rojo, Phil Jones og Jesse Lingard. Alle fire spillere har derfor fået Ole Gunnar Solskjærs tilladelse til at forlade klubben i januar.

Det er dog ikke klart, hvorvidt De Røde Djævle er villige til at overveje lejeaftaler for de fire spillere. Flere af spillerne har været sat i forbindelse med klubber, der ønsker at leje den, men intet er officielt meldt ud. Derfor vides det heller ikke, om Manchester United udelukkende er villig til at sælge de fire spillere.

LÆS OGSÅ: Medie: Manchester United vil finansiere stort spillerindkøb med Pogba-salg

Uanset om det bliver på en lejeaftale eller en permanent aftale, er et skifte til en ny klub dog en mulighed for at få regelmæssig spilletid for de fire føromtalte spillere.