Ilkay Gündogans kontrakt med Manchester City udløber denne sommer, og han kan derfor forlade klubben på en fri transfer.

Der er ikke noget, der tyder på, at Ilkay Gündogan vælger at forlænge sin kontrakt med Manchester City. Tværtimod ser det ud til, at han er på vej væk fra klubben.

LÆS OGSÅ: Kasper Dolberg kan få sparket

Der har været forlydender om, at Manchester City har gjort flere forsøg på at få den garvede midtbanespiller til at forlænge, men hidtil er det ikke lykkedes.

Seneste melding er, at den engelske klub frygter, at den 32-årige tyske midtbanespiller allerede har besluttet sig for, at han vil væk fra klubben til sommer.

Skulle han beslutte sig for dette, ser det ikke ud til, at han kommer til at mangle bejlere. Ifølge Mundo Deportivo er der dog især to klubber, der har vist interesse for ham.

LÆS OGSÅ: Lewandowski melder ud: Kræver tid og tålmodighed

Den spanske avis skriver nemlig, at både Atlético Madrid og Bayern München har et godt øje til ham, hvorfor de ønsker at hente ham på en fri transfer til sommer.