Danske Rasmus Højlund kan være på vej til en ny klub til sommer, da han har formået at tiltrække sig interesse fra flere europæiske storklubber.

Det er ikke til at komme udenom, at den 20-årige danske Rasmus Højlund har imponeret i denne sæson, hvilket har medført, at han er dukket op på radaren i flere klubber.

En række af disse klubber siges at være åbne for at hente ham til sommer, og en af dem, der allerede er i gang med at forberede et bud, er Arsenal.

Ifølge GOAL (via Tutto Atalanta) er Arsenal i færd med at skrue et bud sammen på den danske angriber. Det lyder, at de er klar til at betale 50 mio. euro for ham, hvilket svarer til ca. 370 mio. kr.

Den 20-årige dansker har scoret syv mål i sin første sæson i Serie A, hvilket har resulteret i, at der bliver holdt øje med ham i både italienske og engelske klubber.