Den tidligere Manchester United-spiller Dimitar Berbatov har fortalt om sine minder med Cristiano Ronaldo, og har i den forbindelse fortalt, hvordan hver træningssession var som at gå i ‘krig’ med den portugisiske stjerne.

LÆS OGSÅ: Berbatov: Det var ikke sket under Sir Alex Ferguson

Ifølge den bulgarske spiller, var det Ronaldos formidable attitude, der adskilte ham fra de andre spillere, og det blev understøttet af den store, interne konkurrence, der var i United-truppen på dette tidspunkt.

“Træningssessionerne var som at gå i krig sommetider. Personerne i den trup hadede at tabe. Det var et godt miljø at tilegne sig beslutsomhed og sult efter at vinde,” sagde Berbatov til Betfair.

“Du kunne se hvor stort et konkurrencemenneske han var, ved bare at kigge hans træningsplan. Han trænede så hårdt, og var fast besluttet på at være bedre end alle andre.”

“Du kunne også se det i de små træningskampe, vi havde, og i vores kampe, hvis han brændte en chance eller hans hold var bagud. Han var altid fast besluttet på at vinde. Sådan havde vi det alle, og derfor spillede vi for United.”

Han fortæller også, at han føler sig heldig at have spillet sammen med Cristiano Ronaldo:

LÆS OGSÅ: United-angriber: Har sagt nej til Juventus og Inter

“Jeg var heldig at spille sammen med Cristiano Ronaldo i en sæson. Han var 100% professionel – både på og uden for banen. Jeg husker ikke én eneste gang, hvor han kom for sent til træning. Han forberedte sig altid i fitnesscenteret, og efter træning blev han ofte, for at træne mere, hvorefter han ville svømme og tage i fitnesscenteret igen.”