Hvad bringer fremtiden for Jadon Sancho?

Den 23-årige brite kom til Manchester United i 2021, men det har været begrænset med både spilletid og brilliance, når han endelig har været på banen.

47 kampe med 12 mål til følge er den foreløbige status, og nu vil rygterne vide, at Sancho er på vej videre.

Ikke mindst, fordi kantspilleren er kommet i unåde hos træner Erik ten Hag over et opslag på de sociale medier. Siden har Sancho faktisk ikke været en del af truppen.

Der er flere klubber, der meldes interesserede i at sikre den unge brites underskrift, men nu har en gammel kending også meldt sig på banen.

Sancho fik nemlig sit helt store gennembrud i tyske Dortmund, hvor han fra 2017 til 2021 spillede 104 kampe for Dortmunds førstehold og scorede 38 mål.

Og nu skriver ESPN, at Dortmund er klar til at hente Sancho tilbage til Bundesligaen, hvis altså den økonomiske pakke er til at acceptere.

Umiddelbart mener mediet, at det mest realistiske er en lejeaftale for resten af sæsonen, når transforvinduet åbner i januar, eventuelt med en købsoption.