Thomas Tuchels kontrakt med Chelsea er noget så kort. Det er derfor vigtigt, at han får sit mandskab til at levere på banen, da han dermed vil blive tilbudt en kontraktforlængelse af Chelsea. Det kræver dog igen, at han opnår en række præstationsbaserede klausuler.

LÆS OGSÅ: Chelsea vil hente Haaland: Er villige til at betale klubbens største transfersum nogensinde

Dette skal han opnå inden den nuværende kontrakt, der lyder på halvandet år, løber ud. Det skriver Daily Mirror.

De skriver ligeså, at Thomas Tuchel eksempelvis får sin kontrakt forlænget, hvis han formår at sikre, at Chelsea kvalificere sig til Champions League i denne samt næste sæson.

Thomas Tuchel har da også indrømmet, at han rynkede brynene, da han så, hvad Chelseas første udspil lød på. Den tidligere Dortmund- og Paris Saint-Germain-træner endte dog med at komme på andre tanker.

“Først var jeg bekymret. Jeg kunne ikke helt forstå, hvorfor de kun tilbød mig 18 måneder, men efter et minuts betænkningstid slog det mig; “Hvad ændrer det?” Hvad ændrer det, hvis de tilbyder mig fire og et halvt år? – De kan jo stadig fyre mig,” siger han.

Det gælder dog også, selvom han skulle opnå de ovennævnte klausuler, som ender med at forlænge hans kontrakt. De skriver nemlig intet om, hvorvidt disse præstationsklausuler kan forhindre Roman Abramovich i at fyre Tuchel.

LÆS OGSÅ: Tuchel efter debut: Resultaterne skal nok komme

Hvis man har hørt om Abramovich, så ville det dog være meget usandsynligt.