Et forholdsvis ukendt blad har eftersigende leveret et chok-bud på rettighederne til Superligaen fra sommeren 2024.

Det er ingens næse gået forbi, at Superligaen er den bedste fodboldrække i Danmark.

Men fodboldentusiaster ved også godt, at den bedste danske fodboldrække ikke er i nærheden af at måle sig med de bedste fodboldrækker i verden.

Det betyder dog ikke, at der ingen TV-penge er at hente i Superligaen.

Og det går hånd i hånd med den historie, der netop har set dagens lys.

For det har længe lagt lige til højrebenet, at det blev Viaplay og TV 2, der fremover kunne prale af, at blive rettighedshavere på Superligaen – men det stopper ikke her.

Ekstra Bladet har nemlig erfaret, at streamningtjenesten DAZN har budt på rettighederne til 3F Superligaen.

Det har de eftersigende gjort inden fristen udløb den 10. maj.

Men Ekstra Bladet lægger ikke skjul på, at TV 2 og Viaplay stadig ligger lunest i svinget i kølvandet på, at Discovery+ angiveligt ikke har lagt et nyt bud på rettighederne fra sommeren 2024.

DAZN, der i skrivende stund er et forholdsvist ukendt blad i Danmark, har allerede et hav af sportsrettigheder i lande som Italien og Spanien.

Og tiden må vise om de gør deres indtog i Danmark.

Det ligner dog mest af alt, at det bliver en konstallation mellem Viaplay og TV 2, der angiveligt skal dele rettighederne ligeligt mellem sig.