Marco van Basten stiller spørgsmålstegn ved Donny van de Beeks valg om at skrive under med Manchester United.

Den 23-årige skiftede til Old Trafford fra Ajax i sommers, men han har ikke set meget spilletid for De Røde Djævle. Han kom heller ikke på banen, da United spillede uafgjort mod Chelsea.

Ole Gunnar Solskjær har forsikret fans om, at Van de Beeks tid kommer, så har Patrice Evra givet udtryk for, at United ikke har brug for den unge hollænder, da midtbanen er proppet.

Skulle have valgt en anden klub

Van Basten har nu sluttet sig til diskussionen, hvor også han giver udtryk for, at Van de Beek ikke skulle have skiftet Ajax ud. Han skulle i stedet have ventet på en anden klub, hvor han ville få mere spilletid.

“Det er dårligt for en spiler med hans talent. Det går ikke, at han blot spiller seks-syv kampe i året. Det er meget dårligt for hans rytme. Han skulle ikke have valgt United, men i stedet taget en anden klub. Man skal spille hver uge, så sådan en klub er dårlig for din karriere,” siger van Basten til Ziggo Sport.

Agenten langer ud efter United

Van de Beeks agent er også gået ind i diskussionen, hvor han langer ud efter United, for den manglende spilletid. Det er en situation, som ikke har ændret sig i de sidste par uger.

Hans tidligere holdkammerat i Ajax, Hakim Ziyech, er dog af den overbevisning, at hans tid kommer.

“Vi snakkede sammen, da han skiftede til United, men vi har ikke snakket om hans nuværende situation. Jeg tror, at han skal bruge mere tid. Han kommer fra et andet land, en anden spillestil. Han skal vænne sig til det hele, men jeg er sikker på, han kommer til at bringe holdet kvalitet.”

Hakim siger sluttetligt, at han fortsat skal forholde sig rolig og vente på, at hans tid kommer. Han er overbevist om, at det kommer til at ske.