Mandag klokken 19.00 tager SønderjyskE imod AGF på Sydpank Park i det sidste opgør i 7. spillerunde i 3F Superligaen.

LÆS OGSÅ: SønderjyskE-keeper: “Stolthed når vi spiller på hjemmebane”

I de seneste uger har SønderjyskE-truppen været præget af skader. Dette kan også ses på truppen, der stiller klar til kamp mod AGF, hvor spillere såsom Pierre Kanstrup, Johan Absalonsen, Rilwan Hassan, Rasmus Vinderslev og Mads Hansen alle er ude med skader. Dertil er Victor Mpindi også ude med karantæne.

Det betyder, at det er forventeligt, at det er en forynget trup, der skal tage imod AGF, når de gæster Haderslev-klubbens hjemmebane. Den 19-årige Jannick Liburd er tilbage i truppen, efter han fik sin debut på Superliga-holdet i den sidste kamp i sidste sæson.

Dertil er den kun 16-årige Isak Jensen fra SønderjyskE’s U19-hold også blevet udtaget til truppen for første gang. Den unge offensivspiller fik sin debut på U18-landsholdet i september, hvor han både leverede et mål og et oplæg. Nu er turen kommet til, at han får sin debut i 3F Superligaen.

LÆS OGSÅ: Poulsen i karantæne: AGF udtager ung duo

Ligeledes er nigerianske Ogenyi Onazi også blevet udtaget til truppen, hvorfor også han kan ende med at få sin Superliga-debut på Sydbank Park.

Truppen til AGF-opgøret ser derfor således ud:

Lawrence Thomas
Stefan Gartenmann
Isak Olafsson
Marc Dal Hende
Philipp Schmiedl
Julius Eskesen
Ogenyi Onazi
Alexander Bah
Anders K. Jacobsen
Jannick Liburd
Peter Christiansen
Jeppe Simonsen
Emil Frederiksen
Haji Wright
Patrick Banggaard
Nicolai Flø
Isak Jensen
Mads Albæk