FC Barcelona har store forhåbninger for deres 17-årige forsvarstalent Alejandro Balde. Faktisk så store forhåbninger, at det er planen, at han skal tage over på førsteholdet, såfremt Júnior Firpo bliver solgt. Det skriver spanske AS.

LÆS OGSÅ: Luis Figo: “Hvis Messi vil væk, kan intet få ham til at skifte mening”

Af hensyn til deres økonomisk situation, men også på baggrund af førsteholdets sportslige præstationer, overvejer FC Barcelona at skillle sig af med Júnior Firpo.

Det ligger dog ikke i kortene, at de skal bringe en udefrakommende spiller ind på holdet. De har nemlig allerede en talentfuld spiller fra La Masia, der er klar til at tage over, hvis Firpo sælges, og det derfor bliver aktuelt.

Álex Balde, der er en spansk forsvarsspiller, der end ikke er fyldt 18 år, har imponeret FC Barcelonas trænerstab, og de føler sig sikre på, at Koeman kunne overveje at give plads til ham. Særligt taget i betragtning af, at Koeman har vist sig at være åben over for at give de unge spillere en chance.

Som yngre var Baldes store passion ikke fodbold, men atletik. Han begyndte dog at vise lovende takter i CE Sant Gabriel, hvorefter han flyttede til Espanyol. Han tilbragte kun et enkelt år med Pericos, da han i 2011 blev en del af Barcelonas ungdomsakademi.

Nu er han tæt på at realisere sin drøm om at spille på førsteholdet. Allerede nu har det unge talent tiltrukket interesse fra flere europæiske klubber, men han er dog fortsat under kontrakt med FC Barcelona.

LÆS OGSÅ: Fabregas: Han havde potentialet til Barcelona

Han har desuden allerede trænet med førsteholdet, hvorfor det ikke ville være overraskende, hvis han snart får sin kampdebut for førsteholdet.