Klubejer Roman Abramovich overvejer at hente en tidligere manager retur til Chelsea. Mere specifikt er der tale om Avram Grant, der var manager i Chelsea i 2007 og 2008.

LÆS OGSÅ: Manchester City i problemer: Må undvære Aguero og trio

Dengang havde han en stjernespiller på banen i form af Frank Lampard, og Abramovichs plan er, at israelske Grant skal være en del af staben bagved Lampard. Det skriver Sky Sports.

Den russiske klubejer er af den opfattelse, at Grant har en stor erfaring, som kan bidrage positivt til Chelsea. På det seneste har de haft svært ved at finde et optimalt niveau i Premier League, og det er her, at Grant skal hjælpe.

I deres seneste opgør på Stamford Bridge, blev de sat til vægs af Manchester City, der vandt 3-1. Det var en kamp, der med al tydelighed viste, at London-klubben har et stykke vej endnu, hvis de skal blande sig i toppen.

Faktisk har The Blues kun formået at vinde en ud af deres seneste seks kampe. Det har medført, at de indtager en meget uvant plads som nr. 9 i tabellen. Derfor kan de sandsynligvis nyde stor gavn af at få flere erfarne kræfter i kulisserne.

Sky Sports skriver dog, at de mener, at den 65-årige Grant er af den opfattelse, at hans styrke er som manager. Derfor vil han ikke være én, der arbejder i kulisserne, hvorfor det kan blive svært for Abramovich at realisere sit ønske.

LÆS OGSÅ: Medie: Pochettino vil bringe Messi og Agüero til PSG

Chelseas næste opgave i Premier League, er mod Fulham i et London-derby, som bliver afviklet lørdag.