Det er ikke nogen hemmelighed, at der er mange engelske klubber, der har været ramt af corona. Manchester City har heller ikke kunnet snyde sig udenom, da de også har været ramt af virussen.

LÆS OGSÅ: Fabrizio Romano: Brighton er enige med Manchester United-transfermål

I det kommende stykke tid må de blandt andet undvære Sergio Aguero, da han er gået i selvisolation. Der meldes dog intet om, hvorvidt han er smittet, har været i kontakt med en smittet e.l.

“Han er selvisoleret,” lyder det fra Pep Guardiola til klubbens officielle hjemmeside. “Om ni eller ti dage er han tilbage igen.”

Det er dog ikke blot Aguero, som Pep Guardiola som er nødt til at klare sig uden, når de onsdag skal spille mod Brighton i Premier League. Faktisk er der flere andre spillere, som han også må klare sig uden.

“(Aymeric, red.) Laporte og Nathan (Ake, red.) er begge ude med skader, mens Eric (Garcia, red.) og (Adrian, red.) Bernabe er selvisoleret. Cole Palmer er også selvisoleret,” fortalte træneren også til Citys officielle hjemmeside.

LÆS OGSÅ: Conte afslører: Har fundet ny rolle til Eriksen

Det hele er dog ikke skidt for Pep Guardiola, der kan glæde sig over at have Raheem Sterling tilbage i truppen, efter at han blev sparet i weekenden mod Birmingham.

Manchester City tager imod Brighton i Premier League onsdag aften kl. 19.00.