
AARHUS, DENMARK - SEPTEMBER 09: Andre Riel and Daniel A. Pedersen of AGF Aarhus looking dejected after the Danish Alka Superliga match between AGF Aarhus and Randers FC at Ceres Park on September 9, 2017 in Aarhus, Denmark. (Photo by Lars Ronbog / FrontZoneSport via Getty Images)
Andre Riel og Ryan Mmaee er ikke længere en del af førsteholdstruppen i AGF. Ifølge sportschefen ikke indgår de ikke i klubbens planer.
Det er ikke blevet til spilletid overhovedet for hverken Andre Riel eller Ryan Mmaee i dette kalenderår. Derfor har de to angribere nu fået at vide af, at de ikke indgår i fremtidsplanerne for AGF og derfor ikke længere er en del af førsteholdstruppen. Det fortæller klubbens sportschef Peter Christiansen til Aarhus Stiftstidende.
”De er her i foråret blevet overhalet af andre spillere og har været langt fra spilletid. Sådan er det i fodbold. Det er de bedste spillere, der bliver peget på, andre bliver valgt fra. De står bare ikke først for. Og da ingen af dem indgår i vores planer for den kommende sæson, har vi fortalt dem, at det er bedre, at de hver især har fokus på, hvad der skal i fremtiden. Det er sådan set bare det, og mere har jeg i grunden ikke lyst til at kommentere på det,” siger han til den aarhusianske avis.
21-årige Ryan Mmaes er på lejekontrakt, der udløber til sommer, hvor han derfor forventes retur til Standard Liege i Belgien, mens 29-årige Andre Riel blev købt i Helsingør i sommeren 2017 på en tre-årig kontrakt. Hans succes i AGF har været begrænset, og i løbet af hele den nuværende sæson har han blot spillet 14 minutter. I alt er det blevet til 11 kampe og ingen mål for Riel i hans tid i AGF.
Aarhus Stiftstidende skriver desuden, at de to spillere ikke har imponeret på træningsbanen i foråret ifølge avisens oplysninger. I januar måned hentede klubben Patrick Mortensen i norske Sarpsborg, og den 29-årige angriber har vist sit værd og scoret 9 mål i Superligaen, ligesom den unge Alexander Ammitzbøll har fået en del spilletid i front for AGF på det seneste, hvor klubben har imponeret med foreløbig syv sejre i træk – i en periode, hvor også 22-årige Mustapha Bundu er begyndt at score flere mål.