Arsenal med Mikel Arteta i spidsen har besluttet at melde sig ind i kampen om Brighton & Hove Albion-forsvarer Ben White. Han er i forvejen på radaren i flere andre Premier League-klubber, hvilket inkluderer Liverpool og Manchester United.

LÆS OGSÅ: Gigantisk transfer kan blive en realitet: PL-klub er i kontakt med Haalands agent

Den alsidige englænder er for nylig blevet udtaget til Gareth Southgates trup til EM 2020. Det er han blevet, efter at have spillet på ganske imponerende vis i venskabskampene mod henholdsvis Østrig og Rumænien.

Den 23-årige forsvarer har fortsat tre år tilbage af sin nuværende kontrakt på Amex Stadium, men han rygtes dog til flere forskellige klubber i det kommende transfervindue. At han er blevet udtaget til landsholdet, vil sandsynligvis kun være en fordel for ham, såfremt han beslutter sig for at ville væk fra Brighton.

Ifølge det britiske medie The Mirror skulle Mikel Arteta være meget ivrig efter at tilføje Ben White til sin trup. Den spanske træning skulle angiveligt været meget imponeret over den udvikling, som den unge forsvarer har vist på det seneste.

White har kun spillet en enkelt sæson i Premier League, og har spillet 36 kampe for The Seagulls i den netop overståede sæson. I løbet af sæsonen har han desuden spillet på flere forskellige positioner, hvilket vidner om hans alsidighed.

LÆS OGSÅ: Agent: Cristiano Ronaldo vender tilbage til tidligere klub

Som sagt er Arsenal dog ikke ene om interessen for White, da både Liverpool og Manchester United også siges at have en interesse for forsvareren, der potentielt kan koste i omegnen af 50 millioner pund.