Martin Braithwaite er stadig Barcelona-spiller, men han har nu fået meget klar besked på, at han skal finde sig en ny klub.

I løbet af den seneste måned har Martin Braithwaite formået at gøre sig selv til en yderst populær herre i Barcelona, da han har nægtet at forlade klubben.

LÆS OGSÅ: Upopulær herre: Her bliver Martin Braithwaite buhet af Barca-fans

Han har været i forhandlinger med klubben om ophævelse af sin kontrakt, men har gjort det klart, at han ingen steder skal, medmindre han får to års løn udbetalt.

Nu tyder det dog på, at Barcelona-ledelsen har fået nok. I forbindelse med Joan Gamper-opgøret mod Pumas søndag aften, sendte præsident Joan Laporta en klar besked til ham.

“Braithwaite og Umtiti ved, at det er på tide at finde en ny klub,” lød det fra Joan Laporta.

Han lægger derfor ikke skjuler på, at man i Barcelona gerne ser, at den danske angriber finder sig en ny klub denne sommer.

LÆS OGSÅ: Klublegende til United: Sælg Ronaldo

Og det samme gør sig tilsyneladende gældende for Samuel Umtiti, som Barcelona har forsøgt at skille sig af med i flere år.