Både Barcelona og Chelsea ønsker at hente Jules Koundé – og meget tyder på, at sidstnævnte ender med at vinde kampen.

Skulle det vise sig, at Jules Koundé beslutter sig for at skifte til Chelsea, har Barcelona allerede udset sig et passende alternativ.

LÆS OGSÅ: Barca-stjerne åben for skifte – på én betingelse

Blot fordi den franske forsvarer vælger Chelsea, har Barcelona nemlig ikke i sinde at opgive at styrke deres centrale forsvar.

Derimod vil det få dem til at rette blikket mod Manchester City, hvor de skulle have et godt øje til Aymeric Laporte. Det skriver 90min.

Der har dog ikke været lagt op til, at Manchester City skulle sælge Aymeric Laporte denne sommer. Han har nemlig kontrakt frem til juni 2025.

Ifølge Transfermarkt har han en markedsværdi på 335 mio. kr., men om City er villig til at sælge ham til dette, er svært at spå om.

LÆS OGSÅ: Pedri: Vi er én af favoritterne

Bliver han solgt, er de nemlig nødt til at finde en afløser, hvilket kan blive vanskeligt at nå. Derfor kan det ikke udelukkes, at de vælger at hæve prisen.