FC Barcelona er ivrige efter at hente Robert Lewandowski til klubben. Derfor er de villige til at tilbyde Bayern München en byttehandel.

Ifølge Mundo Deportivo er FC Barcelona åbne for idéen med at sende Memphis Depay til Bayern München, såfremt dette kan sikre dem Robert Lewandowski til sommer.

LÆS OGSÅ: Barcelona klar til at hente brasiliansk stjerne

Efter sigende er Barcelona mest interesserede i at hente den polske angriber i en kontanthandel på 30 millioner euro, hvilket er svarende til 223 millioner kroner.

Såfremt Bayern München ikke er klar til at slippe ham for denne pris, skulle den spanske klub være villige til at hæve beløbet til 35 millioner euro (260 millioner kroner), men højere vil de ikke gå, da hans kontrakt udløber i 2023.

Skulle det vise sig, at det ikke er nok, overvejer Barcelona at forsøge at indgå en byttehandel med den tyske storklub, hvilket vil sende hollandske Memphis Depay til Allianz Arena.

Bayern München har hidtil holdt fast i, at de ikke har interesse i at slippe Lewandowski, da han har en kontrakt, der løber frem til næste sommer.

LÆS OGSÅ: Avis: Nu har Mbappé skrevet under

Det vides dog ikke, om det kan få dem på andre tanker, at de bliver tilbudt Memphis Depay i bytte. Den tyske storklub har dog ikke tidligere udvist interesse for den hollandske angriber.