Barcelona har i lang tid haft et godt øje til Ruben Neves. Nu lyder det, at de er blevet enige med Wolves om en pris.

25-årige Ruben Neves har i lang tid stået øverst på ønskelisten hos Barcelona. De er nemlig på jagt efter en spiller, der kan fungere som afløser for Busquets.

LÆS OGSÅ: Cristiano Ronaldo åben for skifte til denne klub

Efter sigende var de tæt på at hente ham til Camp Nou denne sommer, men deres økonomi gjorde, at det alligevel ikke var muligt for dem.

Nu skriver SPORT dog, at de igen nærmer sig et køb af den 25-årige portugiser. Avisen rapporterer nemlig, at de er nået til enighed om en pris.

Ikke nok med det, så har de også forhandlet med hans agent, Jorge Mendes, og er blevet enige om en lønpakke til den portugisiske midtbanespiller.

LÆS OGSÅ: Guardiola afslører: Derfor blev Haaland skiftet ud

Inden han kan hentes til klubben, er der dog brug for, at der bliver solgt ud. Her kan et salg af Frenkie de Jong vise sig at være, hvad der får kabalen til at gå op.