Det forventes, at Junior Firpo forlader Barcelona i det kommende transfervindue. Derfor er den catalanske klub på udkig efter en afløser for den 24-årige venstreback.

LÆS OGSÅ: Koeman insisterer: Vil hente denne type spiller

Deres fokus er at finde en yngre forsvare, der kan konkurrere med Jordi Alba om spilletid i venstre side af forsvaret. Det skriver det spanske medie Mundo Deportivo.

I denne forbindelse er der flere spillere, der er dukket op på deres radar. Dog skulle der endnu ikke være forhandlinger mellem Barcelona og konkrete aftagere til den tomme plads, som Firpo kommer til at efterlade sig.

En af dem, der er på radaren og overvejes som afløser for Firpo, er Valencias forsvarer Jose Gaya, der passer godt på den ønskede profil. En anden mulighed, som også overvejes af Barca, er Nicolas Tagliafico, der angiveligt ønsker at forlade Ajax til sommer.

Tidligere har Barcelona også haft spillere som Oleksandr Zinchenko og Robin Gosens på radaren. De er dog allerede blevet kasserede, hvorfor det næppe bliver én af de to, der ender med at afløse Firpo.

LÆS OGSÅ: Barcelona forhandler om Junior Firpo med Serie A-klub

I 2020/21-sæsonen lykkedes det Gaya at score et enkelt mål og levere syv oplæg i 34 kampe fro Los Che. Tagliafico spillede derimod 40 kampe for Ajax, hvori han scorede et enkelt mål og leverede fire oplæg.