FC Barcelona har et ønske om at styrke deres defensiv til sommer. Det har nu fået dem til at kigge i retning af den unge Gabriel Magalhaes i Arsenal.

Den brasilianske spiller blev hentet til Arsenal fra Lille i 2020. Dengang blev der betalt 27 millioner pund for ham, og han har siden indgået i et stærkt partnerskab med Ben White denne sæson.

Barcelona er angiveligt allerede nået til enighed med Andreas Christensen, der skifter til klubben på en fri transfer til sommer, hvor hans kontrakt med Chelsea udløber.

Derudover har den spanske storklub også været i dialog med Antonio Rüdigers agent, da den tyske forsvarer ligeledes står uden kontrakt til sommer. Derfor ville han også kunne have foretaget et skifte på en fri transfer.

Den catalanske klub ønsker at finde en venstefodet central forsvarer denne sommmer, hvilket er, hvad der har fået dem til at kigge i retning af Arsenals Gabriel. Det skriver Metro.

Mediet skriver også, at Xavi skulle være en stor fan af Gabriel, og det at hente den brasilianske forsvarer er allerede blevet diskuteret i Barcelona-ledelsen.

Desuden skulle klubben være klar til at tilbyde spillere i bytte, hvis dette er af interesse for Arsenal. Det omfatter spillere som angriber Memphis Depay, midtbanespiller Riqui Puig og målmand Neto, som Gunners forsøgte at hente i 2020.