FC Barcelona var klar til at hente den unge Dortmund-stjerne i januar, men dette har La Liga blokeret for.

Den catalanske storklub har været kædet sammen med flere spillere forud for januars transfervindue, men det har vist sig at blive vanskeligt at foretage indkøb.

LÆS OGSÅ: Laporta slår fast: De bliver ikke solgt

I og med, at Barcelona ikke har været i stand til at overholde La Ligas Financial Fair Play-regler, har de ikke mulighed for at hente nye spillere i januar.

Det har vist sig at være et problem for den catalanske klub, da de havde planer om at hente Dortmund-stjernen Youssoufa Moukoko i det kommende transfervindue.

Selvom han sandsynligvis kunne købes til en overskuelig pris, da hans kontrakt udløber til sommer, er et indkøb blevet afvist af La Liga.

LÆS OGSÅ: Ten Hag vil hente 22-årig angriber: Koster 380 millioner

Det skyldes, at Barcelona ikke ville kunne overholde Financial Fair Play-reglerne, såfremt det unge talent blev hentet til Camp Nou i starten af det nye år.