Danmark skal onsdag aften spille mod England på Wembley. I denne kamp kan to danske landsholdsspillere runde et skarpt hjørne.

Det drejer sig om henholdsvis Christian Eriksen og Simon Kjær, der hver især er noteret for 99 landskampe i skrivende stund.

Det er selvfølgelig ensbetydende med, at de meget vel kan skrive kamp nr. 100 for det danske landhold på CV’et i aften kl. 20.45.

Kan Danmark tage sejren med fra Wembley i aften, spiller de sig op på siden af England, der topper Nations League-gruppen.

Det danske landshold har før aftenens kamp fire point, hvilket er tre færre end England og to færre end Belgien.

Samtidig med Danmarks kamp mod England møder Belgien dog Island på udebane, hvorfor de også har mulighed for at hente tre point.