Det er ikke nogen hemmelighed, at Leicesters Wilfred Ndidi og Youri Tielemans præsterede en del bedre end henholdsvis Fred og Nemanja Matic, da de to hold tørne sammen søndag aften i FA Cup’en.

LÆS OGSÅ: “Jeg vil hellere spille med ti mænd”: Fans er ikke tilfredse med United-midt

Belgiske Tielemans formåede endda at bringe The Foxes på sejrskurs, da det var ham, der scorede deres mål til 2-1. Det kunne dog have set helt anderledes ud, da han kunne være endt på Old Trafford, hvis ikke De Røde Djævle havde tøvet tilbage i 2019. Det skriver mediet The Athletic.

Dengang havde den belgiske midtbanespiller tilbragt en halv sæson på udlån fra Monaco hos Leicester. Dette udlån var en stor succes, og derfor var The Foxes heller ikke i tvivl om, at de ville skrive under på en permanent kontrakt med den belgiske midtbanemand.

Manchester United viste også interesse i ham, og var endda i kontakt med hans agent. De var dog ikke helt så sikre, som det var tilfældet i Leicester, og derfor tøvede de lidt med at gøre alvor af deres interesse. I stedet gav de sig til at lede efter alternativer til Tielemans.

LÆS OGSÅ: Manchester United overvejer at hente 21-årig centerforsvarer

Midtbanespilleren, der tydeligvis gerne ville have en permanent kontrakt hos en Premier League-klub, ønskede ikke at vente på De Røde Djævle. Derfor traf han beslutningen om at tage et sikre valg, hvorfor han endte med at blive solgt til Leicester for 346 millioner kroner.