Manchester Uniteds indkøb af Rasmus Højlund har vist sig at blive et problem for Arsenal.

Rasmus Højlund blev i sommer hentet til Manchester United for hele 620 millioner kroner. Det er bestemt ikke alle, der mener, at han har været disse penge værd.

Det ændrer dog ikke på, at han nu kan vise sig at blive et problem for Arsenal. Den engelske klub ønsker nemlig at styrke offensiven til sommer, og her kan Højlund spille ind.

Årsagen til dette er, at Arsenal har et rigtig godt øje til Joshua Zirkzee, der i dag spiller i Bologna. Den italienske klub er klar til at sælge ham til sommer, men det bliver ikke billigt at få fingrene i ham.

Ifølge Gazzetta dello Sport kræver de en betaling på mindst 75 millioner euro plus 10 millioner euro i bonusser. Det er svarende til mere end 630 millioner kroner. Dermed vil han ende med at blive dyrere end Højlund.

Avisen skriver også, at det netop er Højlunds pris, der bliver brugt som reference for Bolognas prissætning af Zirkzee. Og det er næppe noget, der vækker glæde i London-klubben, hvor de havde håbet på at kunne hente ham for en markant lavere pris.

Ifølge FootballTransfers har de sat 50 millioner euro til side til købet af Zirkzee. Nu står det dog klart, at de er nødt til at hæve dette budget markant, hvis de skal have fingrene i ham.

I Bologna har man set i øjnene, at det ikke er nemt at holde fast i Zirkzee. Derfor er de klar til at sælge ham til sommer, hvor de står til at kunne tjene en stor sum penge på ham.

Dermed kan de også undgå, at Bayern München henter ham retur. De har nemlig sikret sig en tilbagekøbsklausul på 40 millioner euro, men indtil videre har de ikke planer om at aktivere den.