Der er mange spekulationer om Erling Haalands fremtid. Særligt da klubber som Real Madrid og Barcelona fortsat holder et nøje øje med hans situation. Begge klubber rygtes at ville hente nordmanden til sommer.

LÆS OGSÅ: Suárez langer ud efter Barcelona: “De sagde, at jeg ikke kunne”

Til trods for den massive interesse, har Hans-Joachim Watzke, der er administrerende direktør for Borussia Dortmund, for nylig gjort det klart, at Haaland ikke er til salg til sommer.

“Jeg håber naturligvis, at Erling Haaland spiller for os næste år,” sagde Watzke til Bild.

“Real Madrid og Barcelona? Jeg tror, at de kender til den kontraktmæssige situation og vores position,” fortsatte han.

I april var Erling Haalands far og agent Mino Raiola på besøg i begge klubber. De var på besøg i de to klubber, da de ønskede at finde ud af, hvad deres position er i forhold til nordmanden. Alligevel tror Watzke fuldt og fast på, at han forbliver i den tyske klub.

I samme interview med Bild henviste han også til en anden Dortmund-stjerne, Jadon Sancho, som var sat i forbindelse med et skifte til Manchester United sidste sommer. På trods af massiv interesse, endte han med at blive i Dortmund.

“Jeg er helt afslappet. Ingen troede på os med Jadon Sancho sidste sommer frem til deadline, og i dag er han stadig hos os,” sagde Watzke til Bild.

LÆS OGSÅ: Ronald Koeman føler sig dårligt behandlet på det seneste

“Enten har du et hold, hvor du henter spillere og lader dem gå, ellers så har du ikke. Vi kan leve med det, og har en god følelse, fordi vi kender den kontraktlige situation, som hjælper os meget.”