Det er ikke engang en måned siden, at KAA Gent sagde farvel til Jess Thorup som cheftræner. Selvom rygterne gik på, at klubben i længere tid ikke havde haft tillid til den danske træner, kom fyringen som en overraskelse for flere.

Thorups navn er stadig godt i Belgien. Særligt efter han i sin tid i Gent førte klubben til en pokalfinale, 1/16-finalen i Europa League og til en andenplads i den belgiske Jupiler League.

Den lokale avis Het Belang van Limburg skriver, at Jess Thorup er på blokken til at overtage det ledige trænersæde i KRC Genk. Det er kun to år siden de sidst blev mestre. Sidste sæson var dog en skuffelse og i denne sæson er klubben startet sløvt.

Den tyske træner Hannes Wolf fik derfor en fyreseddel i starten af ugen. Nu bringes Jess Thorups navn i spil som afløser til tyskeren.

Hvis KRC Genk vælger at tilknytte danskeren, kan Jess Thorup blive genforenet med Paul Onuachu. Onuachu hjalp Thorup til gode resultater i FC Midtjylland.